Dansk dokumentar fra 2022. Verden er genåbnet og danskernes rejselyst vendt tilbage. Stewardessen Helle bliver genansat i "verdens bedste job". I Thailand bliver parasollerne igen slået op på strandene, og den norske rejsemilliardær Petter Stordalen erklærer, at krisen er overstået. Og mens mange drømmer om en tilbagevenden til det normale, har pandemien givet anledning til refleksioner hos beboerne i Venedig. Er de overhovedet klar til at turisterne vender tilbage? Men hvad ingen ved, er, at det værste endnu venter.